CSR

For os er Corporate Social Responsibility (CSR) et udtryk for engagement og respekt for det samfund, som vi er en aktiv del af. Derfor samarbejder vi med udvalgte danske og svenske foreninger og organisationer, der gør en forskel. På det globale plan støtter vi organisationen UN Global Compact, som hører under FN.

 

 

UN Global Compact

CSR på det globale plan

DANÆG-koncernen er optaget som medlem i UN Global Compact. UN Global Compact er en stor international organisation under FN, der bl.a. arbejder på at forbedre menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption over hele verdenen.

Hvert år udgiver DANÆG en UN Global Compact Report, som optegner koncernens CSR-aktiviteter i det forgangne år. 

Sponsorater

Danæg støtter de unge fagfolk

SKILLS 2023
SkillsDenmark har siden 2011 hvert år holdt DM i Skills, Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelserne.
DM i Skills skal eksponere erhvervsuddannelserne på en positiv måde ved at vise de dygtigste eud-elever, der gennem konkurrencer yder deres bedste.
Hos Danæg mener vi det er vigtigt at støtte de unge talenter og vores kommende fagfolk. Derfor har vi igen i år valgt at være sponor til dette års Skills for Bager og Konditior-faget.    
Vi vil gøre det rigtige

Whistleblowing ordning

Vores virksomhed bestræber sig på at opretholde et gennemsigtigt forretningsklima og en høj forretningsetik. Vi værdsætter sikkerheden af og respekten for alle, der berøres af vores virksomhed. Du har en afgørende rolle i vores succes.

Vores whistleblower ordning er et tidligt advarselssystem til at begrænse risici. Det er et vigtigt værktøj til at støtte høj forretningsetik og opretholde kundernes og offentlighedens tillid til os.